Charlottekvarteret er en del af et større “agerboligkvarter” i Hedehusene vest for København.
Kvarteret, består af tre boligforeninger: Charlottegården, afdeling 121 og afdeling 135.
Boligerne er samlet omkring en stor fælles grønning med multibane, legepladser og et fælles Aktivitetshus hvor beboerne samles til morgencafé, kulturmødearrangementer, årstidsfester, kræmmerdage og andre aktiviteter. Her ligger også en folkeskole, en ungdomsklub og en række kommunale daginstitutioner samt en bred vifte af klubber og foreninger.
Det mangfoldige Charlottekvarter
Charlottekvarteret er et mangfoldigt boligområde med ikke mindre end 39 forskellige nationaliteter. Den boligsociale indsats Mennesker i Fokus arbejder med kulturmødearrangementerne og “byg selv sammen”-projekterne på at sætte fokus på de positive sider af mangfoldigheden og styrke samarbejdet på tværs af kulturer.
I november 2011 fik Charlottekvarteret tildelt en sølvmedalje til deling med Finlandsparken i Vejle ved Integrationsprisarrangementet i Østre Gasværk Teater.