Agerposten forår 2017

Kære besøgende

Den har været længe på gaden, men nu er den også her på siden. Agerposten forår 2017 er som tidligere udgivelser et vidnesbyrd om, hvor meget Charlottekvarteret bidrager med til det lille lokalsamfund i og omkring Hedehusene.

God læselyst

Cirkuspavillonen

 

Agerposten Dec 2016 på gaden

Kære læser og ven af Charlottekvarteret

Det sidste nye Agerposten er på gaden med endnu flere historier om sprudlende engagement og smittende livsglæde. Som altid er den husstandsomdelt til Agerområderne i Hedehusene og kan findes på bibliotekerne i Høje Tåstrup Kommune, samt hos en række lokale institutioner, butikker og ejendomskontorerne i Charlottekvarteret. Håber alle jer læsere der ude vil åbne jer for indholdet og lade det gennemstrømme jer, så I kan gå ind i det nye år med håb og tro på en bedre verden.

God jul og godt nytår

Cirkuspavillonen

på vegne af Charlottekvarteret

Sommerens Agerposten – nu i rolige omgivelser

Kære besøgende; agerposten har været tilgængelig på nettet et stykke tid, men desværre har tidløs kvalitet med at drukne blandt de mange opslag på facebook. Så derfor har vi med kærlighed til det skrevne ord lagt Agerposten op i et mindre stressende miljø, hvis noget sådan stadig findes i skyen.

De sidste sommerhilsner

Cirkuspavillonen

Forårets Agerpost er på gaden nu!

Hvis du bor i lokalområdet, så har du modtaget forårets udgave af Agerposten i postkassen en af de sidste par dage. Skulle du ikke være så heldig, så kan du læse den her digitalt eller kigge forbi pavillonen og få et håndfast eksemplar og en kop med noget varmt der:) Agerposten kan ligeledes læses på kommunens biblioteker.

Vi har netop opdateret listen med presseklip, så hvis det har interesse at læse lidt yderligere, så vær så god!

 

Fra os til dig – en julegave er på vej!

Kære gæst her på siden.

Julen er over os og vi takker for et dejligt år sammen med engagerede og kreative mennesker i alle aldre. En lille julegave er det også blevet til. Agerposten Julen 2015 er netop nu kommet på gaden. Og er du så heldig, at du bor i Charlottekvarteret eller et af naboområderne, så ligger den formodentlig i din postkasse og venter på at blive hentet ind i varmen.

Du kan også læse den her i en mindre taktil udgave.

God fornøjelse og pas godt på dig selv.

De varmeste julehilsner

Cirkusvognen

Foråret og Agerposten er kommet!

Som du måske fornemmer opdateres denne hjemmeside ikke voldsomt ofte. I fremtiden vil det dog ske oftere:). Så hvis du er interesseret i, hvad der foregår i Charlottekvarteret på mere daglig basis, så er du velkommen til at følge med på Facebook. Link findes her på siden.

En anden måde at følge lidt med er via Agerposten, der atter er på gaden med spændende historier, konkurrence og gode samfundsnyttige oplysninger:)  Nyd det digitalt her på siden, og hvis du bor i lokalområdet, så har du forhåbentligt modtaget bladet i postkassen. Alternativt er du meget velkommen til at hente et eksemplar i den såkaldte cirkuspavillon placeret på den grønne plæne midt i Charlottekvarteret ved siden Aktivitetshuset, charlotteager 122B.

Rigtig godt forår – hilsen

Folket i Cirkuspavillonen